SIDEN 1913
Hvordan operaen kom til Arenaen, siden 1913
Den Aida fra 1913, der forvandlede en romersk ruin til verdens største friluftsopera – og det århundrede med storslåede sommersæsoner, der er fulgt i kølvandet.
Se billetter til opera på Arena di Verona på GetYourGuide ↗Et hundrede års idé
Arenaens operaliv begyndte med en årsdag. I 1913 markerede Italien hundredåret for Giuseppe Verdis fødsel – komponisten blev født i 1813 nær Busseto – og den veronesiske tenor Giovanni Zenatello greb sammen med impresario Ottone Rovato chancen for at bruge amfiteatret som en ramme, der var værdig til lejligheden. Deres valg af værk faldt på Verdis Aida, repertoirets mest storslåede spektakel. Premieren fandt sted den 10. august 1913. Ingen vidste, om opera overhovedet kunne fungere i en åben, romersk ruin af den størrelse; satsningen var, at akustikken og skalaen ville bære det. Og det gjorde de.
Natten der ændrede Arenaen
Den åbningsaften med Aida var en sensation. I stedet for de malede kulisser fra et konventionelt teater skabte den unge veronesiske arkitekt Ettore Fagiuoli tredimensionelle scenerier, der lod amfiteatrets egen sten indgå som en del af scenografien – en radikal idé på den tid. Forestillingen siges at have tiltrukket et bemærkelsesværdigt publikum, angiveligt inklusive Giacomo Puccini og andre førende musikere fra tiden. Hvad aftenen beviste, var enkelt, men afgørende: Arenas naturlige akustik og enorme gulvareal passede til storoperaen på en måde, som næsten intet specialbygget operahus kunne. Eksperimentet var tydeligvis værd at gentage.
Hvorfor Arenaen virkede
Ting var det, der gjorde Arenaen til en usandsynlig triumf. For det første akustikken: den elliptiske skål bærer uforstærkede stemmer helt op til de øverste rækker, så kernelyden ikke behøver mikrofoner. For det andet den rene skala — et åbent gulv, langt større end nogen indendørsscene, lod produktionerne opstille enorme kor, ægte processioner og monumentale kulisser. Den store 1800-talsopera, frem for alt Verdi, var skrevet til spektakel, og her var endelig et rum, der kunne levere det i fuld størrelse under åben himmel. Scenografien formindskede ikke musikken; den lod den udvide sig, så den fyldte en hel romersk arena.
Mere end et århundrede med somre
Fra 1913 blev festivalen en fast tradition, der er vendt tilbage næsten hver sommer siden. De største afbrydelser kom under de to verdenskrige, hvor sæsonerne blev sat på pause. Ellers har mønsteret holdt i over hundrede år: hver sommer forvandles det romerske amfiteater til det, der ofte beskrives som verdens største friluftsopera, og tiltrækker publikum fra hele kloden til det centrale Verona. Få kulturelle begivenheder nogen steder kan prale af en sådan kontinuitet i en enkelt uforandret bygning – stenene er de samme, som det første publikum i 1913 sad på, hvilket er en sjældenhed at kunne sige.
Bygget til at imponere
Gennem årtierne blev Arenaen kendt for produktioner, som intet indendørsteater kunne forsøge sig med. Instruktører som Franco Zeffirelli iscenesatte Aida her med tårnhøje pyramider og sfinxer og processioner af hundreder, der krydsede gulvet. Men festivalens mest elskede billede er slet ikke på scenen: efter gammel tradition tænder publikum, når himlen mørkner før forestillingens start, tusindvis af små lys på de stenede rækker og forvandler hele skålen til en ring af flakkende skær. Det er et øjeblik, folk husker længere end nogen enkelt arie – et ritual, der tilhører Verona og ingen andre steder, og i sig selv grund nok til at være på plads godt før musikken begynder.
En levende tradition, hver sommer
Festivalen er ikke et museumsobjekt; den kører som en levende sæson hvert år, typisk fra juni til september. De konkrete operaer, besætninger og iscenesættelser skifter fra sommer til sommer, så programmet er altid værd at tjekke på den aktuelle liste, før du planlægger efter det. Det, der forbliver konstant, er den tilgang, som 1913-pionererne etablerede: storskalerede, friluftsopsætninger af de store klassikere, fremført med naturlig akustik i en to tusind år gammel arena. Mere end et århundrede senere fylder den formel stadig rækkerne nat efter sommernat.
Stadig i tvivl om, hvilken aften du skal af sted?
Skriv din e-mail og cirka hvornår du er i Verona — så sender vi dig en kort oversigt over sommerens operasæson og hvordan siddepladserne fungerer.